NLPetersen.dk
 

Session med coaching

Jeg foretrækker at bruge små øvelser undervejs for at integrere løsningen i krop, sind og ånd (følelser). Det er min erfaring, at det giver de bedste resultater. Vi er alle i stand til at mærke, hvad er rigtigt for os – vi glemmer det bare i en travl og hektisk hverdag.

Et er at få fokus på en vej til dit mål og være bevidst om det, et andet er at komme derhen. Her hjælper integrationen af krop, sind og ånd, du vil kunne mærke om du er på rette vej. På den måde forbindes det rationelle (sind og tanker) med det emotionelle (krop og ånd).

Alle sessioner hos mig tager udgangspunkt i den kontekst du befinder dig i. Hvilke relationer kan hjælpe frem mod målet, hvilke vil give dig modstand. Alle løsninger virker simple i selve coachingen, de virker ofte vanskeligere i virkelighedens verden – derfor er det vigtigt at sætte dem i den rette kontekst.
 
Bo Petersen